mandag den 28. juli 2014

hjertet - 26. juli sydfyn - 42 km


Siden jeg efter Avernakø landede i Sinebjerg camping har den lille sydvestfynske bid, jeg aldrig fik roet, ligget lidt i baghovedet. Da jeg for tre uger siden ankom til Assens efter 30 km var jeg træt af modvind, lidt modløs og kørte på bagkanten af en skade fra maj, hvor min venstre arm var blevet overbelastet. Skaden har betydet at jeg en stor del af turen ikke kunnet ro ligeså meget som jeg havde lyst til, og at jeg har været nødt til at lytte til armen - behandlet den - lavet udstrækninger. Især har jeg brugt et stræk hvor man lægger sig på bagdækket og langsomt lader hele forsiden åbne sig i skuldre, brystkasse og mave. Det indvirker på muskler og led, og faktisk også følelsesmæssigt, hvor det kan være lidt grænseoverskridende, men hvis man giver det tid falder det på plads og til ro efter nogen minutter - og jeg har jo været alene, så ... det har ikke været grænseoverskridende i forhold til andre end mig selv :- )
Dybest set tænker jeg at det er en god ting at lytte til sin krop, så det har jo været ret fint at jeg har været tvunget til det; og som alt andet på turen har det været præcis som det skulle være - jeg ved at jeg altid er under store vinger og altid har mange engle omkring mig.


Søndag skulle jeg hente Jacob, Lailah, Siri-Anna og Frida Luna, som har arbejdet på Langelandsfestivalen. Lørdag morgen kl. 6 kørte jeg til Chris' mor-Ulla i Torø Huse (burde hedder Paradisets have) og hun kørte Mille og mig til Sinebjerg camping og satte os af der. Det var godt at se Ragnhild igen, og hun åbnede bommen så vi kunne køre helt ned til stranden. Tak Ragnhild - igen igen.

Det tog ca. 7 sekunder at genfinde følelsen af at være på tur. Det er så godt. Dagen var meget stille og fin og der var en stille brise og lidt bølger i ryggen på vej mod Bøjden. Der er sket meget siden jeg sidst var på disse kanter. De seneste dage har jeg prøvet at sætte ord på turen og er landet på at:
jeg ønsker mit hjerte er
stærkt uden at være hårdt
blødt uden at gå i stykker
åbent uden at være grænseløst
Nu hvor Mille og jeg er tilbage mærkes det så klart og fint, at jeg er kommet længere ad den vej. At der er sluttet fred og ryddet op. At Storebæltskrydset og Rikkes ord fra Agersø kirke har sat deres fine spor. At jeg i højere grad lever med, at livet ikke bliver som jeg forventer eller ønsker eller drømmer om. Det bliver oftest anderledes. Og altid bedre. Men det betyder stadig at det, jeg troede og forventede må slippes - og tidsrummet fra det gamle slippes til det nye gribes er altid uvis. Jeg tror stadig der skal drømmes - stort og glædesfyldt. Og jeg tror på at drømme nærer livet og hjertet. Og så tror jeg drømme skal slippes når der skal gøres plads til nye drømme.

Stille frokost vest for Helnæs hvor vi så marsvin. Det bliver man spontant lykkelig af! En times ophold på land i det vildeste tordenvejr - denne gang var det ikke over Avernakø der blev renset ud, men over Agernæs havn. Meget flot og vildt og bestemt ikke et vejr man skal være på vandet i. Vinden piskede regnen mod jorden - ikke som tidligere på dagen, hvor der var den fineste sommersileregn, så havet ligner asfalt med 1000vis af små hvide dråbeengle på. Lidt før kl. seks ankom jeg til Assens og mærkede at ringen er sluttet. Roede derfra tilbage til Torø Huse, hvor mor-Ulla tog imod i sit italienske hus med åben gård og små kroge og fantastisk lækker mad og en hyggelig aften med hende og søster Aase, der lige har mistet sin Bent, og hundene Liva og Asta i havblik og prøvesmagning af snaps med egebark og mynte og lakrids og andet.

Søndag hentede jeg Jacob og pigerne - og nu er vi hjemme og lander langsomt sammen. Ved siden af mig hænger et lille rødt hjerte og blinker så længe batteriet varer. Og minder mig om mit ønske om et hjerte der er stærkt - blødt - åbent. God sommer.

mandag den 21. juli 2014

hjem - dag 28 Brådebæk 45 km - 869 km

Vågnede som vanligt i løbet af natten - kl. 4 gik jeg en tur ned og kigge på vandet, som var lidt bølget og vindigt. Kl. 6 tænkte jeg at jeg måske skulle prøve at tage en lille bid søvn mere - og næste gang var kl. 8:30!!! Aldrig sket før på hele turen. Men måske har det alligevel betydet noget at jeg lå i skygge i en have hvor jeg vidste der var helt fred og ro.
Martin og Helle hjalp mig ned til vandet med al mit habengut og jeg drog af sted kl. 10.
Tak - kære mennesker. For alt hvad I fyldte på mig af gode ting.
Også musikken Martin - "angels in the wilderness" med cowboy junkies og "legetøjstulipanbakken". På hver deres måde så fine.


Det gik bare støt og roligt nordpå. Så fantastisk at mærke alt det kendte - med nye øjne. "Man kan ikke bade to gange i den samme flod" har Heraklit sagt; både vandet og jeg selv er forandret. Det mærker jeg nu.


Vi tog direkte fra Skovshoved mod Taarbæk, med et lille opholde derude, nemlig ved Knud, som vi altid hilser på når vi ror forbi. Den gamle grønlandsfarer har sagt, at han ikke ved hvad der venter, men han drager altid videre frem - videre frem. Netop. Da jeg tog af sted på min tur var jeg ret sikker på at hjemturen ikke skulle gå øst om Sjælland hjem - men det skulle den. Jeg rullede lige til ære for ham derude på afstand og sagde tak!


Efter et besøg på toilettet i Vedbæk satte vi kursen direkte mod Snekkersten og kom godt udenom Rungsted og alle de andre kendte havne. Jeg var ikke klar til at komme tæt på endnu ku jeg mærke, og det var helt ok med Mille. Der er så stille derude - lydene fra land er væk, og stilheden afbrydes kun af motorbådene fra tid til anden - og så den fjerne dybe lyd af de store skibe lang ude.
Genkendte det gule fiskerhus i Snekkersten hvor vi havde mødt den gamle mand og hans hund da Mille var på indvielsestur sidste år med Gaia og lille µ. Det er et godt sted, og den gamle mand var der med nogen af vennerne! Vi tog en sen frokost der - og det var så den officielle afslutning på turen. Nu skulle vi bare hjem til Rungsted; helt stille og roligt og kystnært.


Både Mille og jeg smilede stort da vi efter Louisiana så Gaia og papasan Henrik i det fjerne. Tak!!! Henrik har fulgt os tæt og været den bedste livline man kan tænke sig og det var SÅ godt at mødes og følges hjem. Han ved om nogen hvad det vil sige at komme tilbage efter en lang tur (sidste sommer - Sydsverige rundt 6 uger og 1400 km!!) Tilbage i klubben blev Mille vasket grundigt lagt på plads til alle de andre - tror der bliver fortalt historier i nat :- ) Og lille µ blev krammet. Vi blev kørt helt hjem og nu er der pakket ud og vaskemaskinen kører - og her er helt stille! Jacob er på Langelandsfestival og der er nogen dage til at lande langsomt - og til at tage nogen ture sammen, Mille og mig!


Har i dag sunget versene om Vorherre der byder til fest i kærlighedens sale hvor vi sluger livets tale:
At livet det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær, på trods af det der smerter, og kærligheden er og blir, og hvad end hele verden sir, så har den vore hjerter.


så skuer jeg udover havet - så finder jeg hjem
tak for turen!

søndag den 20. juli 2014

landing - dag 27 Charlottenlund 14 km - 824 km

Lygterne slukkes kl elleve og tændes igen kl tre. Men i mellemtiden er der så fint mørkt og man kan ligge og kigge stjerner gennem det gennemsigtige halvtag - lige noget at tage stilling til med shelteret der skal bygges hjemme i haven ... Vi skal lige vænne os til lyden af by - mennesker der fester og fly der lander og letter. Men vi sover fint og godt på Kajakhotellet.

Vågner kl 5:37 (i dag er det Ragnas fødselsdag - tillykke Ragna :- ) og ser på fcoo at vandet blir mørkere allerede kl otte. Ok - vi skal bare af sted. Vi brugte slisken og var på vandet ca 20 over seks - ringede ikke til sup-Søren om hjælp - men tak!!! for tilbuddet Søren! Og for al hjælp og betænksomhed.
Man mærker det åbne hav rundt om Prøvestenen (den sidste bid nyt vand på turen) og også den ventede reflekssø mod spunsvæggene. Og så er der det sidste stræk op imod indløbet hvor der skal tages stilling til krydstogtskibenes kommen og gåen, men det gik fint med begge dele, og også med den sidste bid refleks ud langs molen. Det kræver koncentration, og jeg er glad for den træning jeg har fået på turen, men det blir aldrig umuligt. Glad for at jeg kom af sted inden vinden blev for kraftig. Ude for enden blev vandet helt anderledes - og pludselig åbnede Øresund sig med hele den kendte kyst - med nye øjne. Det var bevægende og gensidigt favnende og jeg sang sangen skrevet til min svigerfar: så er du i mit hjerte, så ser jeg dig igen, så skuer vi ud over havet, så finder du hjem. Måske mest til mig selv -
Kan mærke at det nærmer sig, men også at det er godt der går et døgn mere så vi lige kan lande lidt langsomt.

Der var ikke overraskende fyldt på Charlottenlund camping, men tæt på cafe jorden rundt bor vores venner Helle og Martin og jeg fik Mille og tasker slæbt herop - ca en halv km.
Og så har Mille og jeg bare landet. Martin og Helle tog imod det uventede besøg med varme og selvfølgelighed - og jeg har fået bad, vasket tøj, hvilet, fået den lækreste mad, hygget, vendt tankerne om turen, om livet, om hvad der driver os, om deres nye børnebogsforlag som tegner smadder spændende. Her er sånen fin balance mellem at gå efter drømmene, det ypperste, kvaliteten, og så at hvile, slippe behovet for at præstere, mærke glæden over det enkle og hverdagen. Livet. Tror ikke jeg kunne få en bedre landing.

I morgen går det om alt går vel til Snekkersten - og så derfra hjemad når vi er klar. Begynder at glæde mig til at sidde stille på terrassen og være - sidde med et glas i sommernatten og mærke at vi lever. Det er snart og vi er ved at være klar til landing. Klar til at komme hjem.

lørdag den 19. juli 2014

Hvidt vand - dag 26 Kajakhotellet 69 km - 810 km

Vågnede kl fem og så den røde solopgang - og sov lidt mere. Stod op kl 7 og gik på vandet kl 9. Nåede lige at snakke med Poul som var pensioneret, men var blevet spurgt om at være rejseleder på ture til Kina - hvilket han heldigvis havde sagt ja til. Nu havde han været der over 60 gange! Sikke et eventyr.

Køge bugt åbnede sig som Faxe bugt havde gjort i går. Det er så fint når landet åbner sig.
Jeg sigtede mod Køge og sendte en tanke til Christian - ung og super fed lysmand - som bor der. Glæder mig allerede til næste gang vi skal samarbejde for det var godt nok en fornøjelse.
Fik lige en fjer mere i refleksbølgehatten langs spunsvæggene langs havnen - i dagens anledning garneret med at et stort skib tømte sten (tror jeg) fordi molen var ved at blive udbygget. Den havde lige tømt og var smuttet ind (hvis et stort skib kan det) og havde lagt til kaj for at blive fyldt på - og jeg skulle bare gerne forbi inden den gik ud igen, men det nåede jeg fint. Havbunden var hvirvlet op hvor den havde smidt alle sine hvide sten og vandet var helt lyst irgrønt. Meget flot og lidt magisk at ro igennem. Næsten som en drømmecirkel.

Ellers handlede dagen om to ting. For det første var vandet hvidt-lyseblåt-hvidt på fcoo og det skulle gerne udnyttes - også med en skæven til morgendagens vejr hvor København nok skulle passerets (og tidligere i dag så det ud som om den ville ryge op i 6-8 fra øst i løbet af søndagen ....ikke så fedt - der er steder i København som er refleksbølgeparadis så .....). Så der blev roet ....... Meget. Lavede et kryds fra lidt efter Ølby til Avedøreværket. Ved godt kysten kun er 4 km væk, men hvis der gælder alligevel så var det godt 20 km - og det blev til 33 km i streg uden at være ude af Mille! :-) Rart til når jeg en dag skal krydse Hjelm-Odden.

Det andet tema i dag har handlet om at leve. Jeg tror jeg er blevet bedre til det. Føler sommetider verden er et sted hvor der ikke er nogen puslespilsbrikker jeg passer sammen med - men tror jo dybest set vi mennesker er præcis som det var meningen vi hver især skal være - ellers var vi gjort anderledes - tror jeg. Det nye er at jeg tror på det selv - ikke kun i hovedet, men hele vejen. Livet må være som det er - og det er en gave - også når jeg ikke lige forstår det. Turen her har vist mig at jeg er velsignet og priviligeret, også når livet overrasker og gir mig noget andet end jeg troede jeg ønskede. Det viser sig at de uventede gaver altid er bedre end min begrænsede fantasi.

Jeg ledte efter sandstrand og det blev tusmørke og vi var trætte. Men Kajakhotellet er et velsignet sted. Her tog jeg min EPP2 for snart 15 mrd siden hos Jes. Nu sad sup-Søren og Pernille og nogen andre engle klar til at hjælpe mig op og give mig en krog jeg kan sove i. TAK I fantastiske mennesker. Og tak sup-Søren at jeg bare må ringe hvis jeg får brug for det.
I morgen tidlig skal jeg gennem Kbh mens vandet er lyseblåt på fcoo og så skal jeg bare restituere resten af dagen på Charlottenlund camping hvis der er plads. Og så bliver det måske mandag jeg spiser frokost i Snekkersten og kommer hjem inden solnedgang - måske ... Om Gud og vejret vil.
Det er sjovt at være i kendt vand igen - og nyde en ren orangerød solnedgang over Lufthavnen.
Lå i dag på vander og sang - og ved godt hvad næste linie siger, men får alligevel tårer i øjnene når jeg når til:
Og salighedens tonevæld skal bruse som et hav
som sus af skov en sommerkvæld når himlen er som rav

hjemad - dag 25 Bøgeskov havn 52 km - 741 km

Jeg har lagt mærke til, at når folk spør hvor jeg kommer fra og hvor jeg skal hen, så har jeg siden Møn sagt "og nu skal jeg bare hjem". Der er så stor forskel på at være tæt på hjemme på vej ud og på vej hjem. Men jeg prøver at huske stadig at nyde alle minutterne lisså meget som alle de andre dage på hele turen.

Tog tidligt fra Sandvig og nåede at høre klokkerne fra kajakkirken i Jungshoved ringe solen op - fire minutters ringning der sluttede med 3 gange 3 bedeslag. Så er dagen begyndt godt. Krydsede 10 km over Faxe bugt - men det var stort set blik så måske gælder det ikke :-)
Aftenen før havde jeg snakket en times tid med Bolette som kom forbi for at lufte sine hunde. Hun har været ude for flere trafikuheld og har fået piskesmæld, men har fundet en kraniosakralterapeut og det har gjort forskellen. Vi snakkede længe om livet og glæden - og jeg havde lovet at vinke når jeg roede forbi ved Faxe - men Sorry Bolette, jeg var så tidligt af sted så jeg var der allerede kl ti, men jeg fandt de små sorte huse. De er godt nok fine. Tak at du var der og så konkret og enkelt viser hvordan man udlever taknemmelighed.

Frokost og lur på stranden i Rødvig og så af sted langs Stevns. Det må være verdens største og hårdeste og længste fragilité. Ret flot. Og så er der pludselig en kirke der hænger deroppe helt ude på kanten. Den vil jeg gerne se en dag.
Jeg rundede kridtbrudet (tror jeg det er) ved Holtug og der kunne jeg i det fjerne skimte skorstenene på Avedøre værket og blev lidt rørt. Så tæt på.
Sjov lille ting - de store skibe går ret tæt på her og høres tydeligt. Men en af dem larmede pludselig meget ... og jeg ku se at den bremsede ret voldsomt op. Jeg holdt lidt øje med den over skulderen ....og den endte med at dreje og vende 180 grader - tænkte sån på om den ikke havde været grundig med Kongerunden og glemt noget !! Lidt spøjst altså!! :-)

Fandt sandstrand ved Bøgeskov havn. Hvor ER det et fint sted! Og Wolfgang og Elke fra München, som var her for at passe børnebørn, tog imod mig og gav mig æbler og rosiner og danskvand. Godt nok luxus sån med bobler i.
Og Dan var på vej en smut på vandet i sin superflotte kajak da jeg landede, og var tilbage da jeg havde indrettet mig. Vi fik en lille snak om løst og fast om kajakroningens glæder.
Var oppe kl et i nat og så månen - det er et eventyrligt sted!!
Intet net

torsdag den 17. juli 2014

guldsmeden - dag 24 Sandvig 40 km - 689 km

Vågnede i nat og var ude - så månen der stod stor og lysende og sang stille for havet og skoven og alt som dens stråler faldt på. Det føltes godt.
Halvseks gik jeg på vandet - Eva stak lige hovedet ud og hjalp med at bære Mille ned. Tak Eva! Der var mange sten og det var en stor hjælp.

Og så var det bare ud om hjørnet til klinten ....
Magisk er det rigtige ord. Hvis jeg skulle vælge en morgen på hele turen hvor jeg gerne ville have næsten havblik, så var det nu. Tak! Det var godt for hjerte og sjæl og krop og ånd. Hvis der findes musik det er både lydløs og stor som credosatsen af Gounods Cæciliemesse der hvor harpen kommer ind, så passer det til solopgang ved Møn en stille sommermorgen. Formerne på de forskellige tinder er kæmpeorgler, katedraler, trolde .... Pludselig midt i stilheden kom en motorbåd drønende forbi og krydsede foran mig et stykke fremme og drejede skarpt ind mod klinten i høj fart - og jeg tænkte PAS PÅÅÅ! Men - DER gik det op for mig hvor langt ind der var og hvor langt ude jeg lå. Tak gutter - nu gik jeg tæt på og så er de jo ikke bare store - de er vilde ... gigantiske - og man blir lille.

Det var en meget smuk oplevelse at få med. Tak for den. Turen ind langs nordsiden er måske det mest stille vi har prøvet. Og jeg hørte mit hjerte - men faktisk kun hvertandet slag.

Der ligger tit smådyr i vandet og hvis jeg kan fisker jeg dem op med Valdemar og sætter dem af i sikkerhed på forreste luge hvor de så kan flyve videre når de har lyst. I dag var det en meget stor og flot guldsmed som var lidt fortumlet men hurtigt begyndte at sætte frisuren. Den blev der mange kilometer og jeg blev meget glad for den. På et tidspunkt hvor jeg var i land for at finde en busk (jeps drenge - vi kvinder kan bare ikke lave the Golden rainbow :-) hoppede den selv af. Men den har været hos mig på min videre færd. Påvirket dagens tanker - fået mig til at tænke på filmen Dragonfly om at miste og få - når alt er tabt, at få alt tilbage som Møllehave har sagt.
Der var også rådyret, harerne, alle fuglene. Der var fint på Møn - føler livet blir stort og mennesket lille. På en fin og sand måde.

Vidste at jeg ikke skulle ro langt i dag. Trængte til hvile og til at få tørret og luftet tøj. Kom forbi Nyord - nordspidsen af Møn og Nyord er et soppebassin - der er indimellem 17 cm vand! Og på et tidspunkt satte jeg linen i Mille og trak hende :-) På Nyord spiste jeg frokost med Kaj og Keld fra Vordingborg og Morten fra Allerød som var på besøg dernede og de var sammen på kajaktur. Jeg bad dem om at hilse Marianne fra dagen før - og Morten overvejede faktisk at melde sig ind i Rungsted - det ku jeg jo kun anbefale. Det er et sted med så meget kompetence og delingsglæde samlet på et sted.

Men jeg havde ikke rigtig lyst til at blive på Nyord - så jeg tog 5 km mere og er havnet i det fineste shelter i Sandvig med tørresnore og plads og sol. Her er meget fint og vi lader op til i morgen - og glæder os.

sommer - dag 23 Møn 55 km - 649 km

Vågnede med fornyede kræfter og ku mærke at det trak at tage omvejen om Møns klint. Lars har snakket om et shelter tæt på klinten og han og Henrik og flere andre har nævnt solopgangen som noget magisk derude .... Så kl 7 stod jeg i receptionen for at betale - og altså de søde mennesker. Max, den ældste som næsten faderligt havde hjulpet mig på plads aftenen før, Marie som stod i kassen og Hans-Jørgen som sad ved computeren og havde sagt jeg gerne måtte låne den. Jeg ku se på deres ansigter at de var glade for at se mig i bedre fatning - og fattede måske først der hvor zombieagtig jeg været aftenen før :-) men jeg fik lov at tjekke DMI og fcoo og også krak for at se lidt på hvor langt der er hjem. Tak for det hele I tre! Og for jeres fine omsorg.

Har jo ikke haft noget rigtig mål på den her tur, og kan mærke det gør en forskel. Så nu har jeg sat et: jeg vil gerne spise frokost i Snekkersten på tirsdag præcis 4 uger efter min tur begyndte der! Om Gud og vejret vil ...
Så jeg tog afsked og kom godt af sted uden at stresse. Mødte vanen tro kort efter en kajakroer på vandet, Marianne i turkajak fra Vordingborg, som kunne fortælle lidt lokalt om lavt vand og strøm og sån ved Farøbroen. Tak Marianne. Og så roede Mille og jeg ellers ind i sommeren. Det var rigtig sommer. Jeg havde bare arme for første gang - ingen rojakke - og vi gled stille i næsten ingen vind.
At ligge med udsigt til både Farøbroen og Storstrømsbroen er iøvrigt helt fantastisk!!! Tak fordi der er så mange øer i Danmark så vi er nødt til at bygge broer.
Og så en huskeregel: Bogø bruger ikke broer - kun dæmninger. Heldigvis blev jeg ikke fanget i den men det ku være mega fedt hvis nogen en dag opfandt to forskellige angivelser. Overbæringer er tidsrøvere :-) (og det har altså ikke noget at gøre med at bære over med hinanden - som jo er en smuk ting; det handler om at tømme kajakken og flytte alt til vandet på den anden side :-)

Men det var en velsignet og stille dag. Frokost på Møns sydspids og så roligt derudaf mod Klintholm havn. Og forbi. Og et stykke til. Og endelig fandt vi shelterpladsen hvor teltet ku slås op - og vi var lidt trætte. Mødte Eva fra Vallensbæk som jeg kender fra Bethlehemskirken, hvor jeg har sunget og spillet over halvdelen af mit liv. Hun har roet over 20 år, var på vej den anden vej rundt og gav lige lidt Møn-fif til dagen efter.
Og så mødte vi Sabine og Sofie og lille Silius som lå i shelteret og bød på lidt rødvin inden jeg faldt om i teltet - skulle gerne tidligt op og se solopgangen :-)

tirsdag den 15. juli 2014

ro - dag 22 Ore Camping 70 km - 594 km

Vi var sultne begge to - både Mille og mig - og vi var på vandet før kl 6. Godt hjulpet af Thomas, som var kommet dagen før med Luna på 4 og kammeraten Toke med Sebastian på 8. Luna og Sebastian havde hygget big time i blæsten og regnen og var næsten ikke til at kalde til aftensmad; senere blev der hygget med uno-spil i shelteret ku jeg høre. Der var god stemning, og jeg fik en lille snak med Thomas om vand og vind og våddragter - han er gammel surfer - og her kom han til at tilbyde at hjælper Mille udover stenene næste morgen selvom det var tidligt. Tak Thomas. Det er en lille ting som betyder så meget!

Vi hoppede ud i de små skumtoppe og vinden. De første 3 km er forbi Stigsnæsværket, og hvis nogen skulle få lyst til at træne refleksbølger et mindre trafikeret sted end København, så er det stedet. Der er svært at se hvilke skilte der er forældede - fx dem med at her må man ikke ro under (nogen store rør) pga brandfare - men det gik nu fint, og jeg slap for at gå 100 m længere ud i bølgerne.

Der var op til 6-8 skråt bagfra. Og det er jo fedt med medvind!! Men det med "skråt" er en fysisk udfordring synes jeg. Enten skal man kante max eller tag tre gange så mange tag med højre som med venstre. Eller man skal zig zagge. Kysten bugter sig så nogen steder gir det sig selv. Men indimellem valgte jeg at skiftes med at lade Mille trække udad og få bølgerne fra siden og så surfe ind på tværs. Der kan lyde lidt Molbo, men jeg ville gerne skåne kroppen så den ku holde lidt længere i dag.

Det meste af dagen har været øde strande og god tid til tanker og bare Mille og mig. Men ved Karrebæksminde skete der lidt. Efter 30 km ville jeg gerne lige på land. Ville gerne udenom havnen så jeg ku få lidt læ syd for. Havde lige lavet zig rundt om havnen da der lidt pludselig kom store bølger. Ikke umulige - bare ikke rare. Samtidig havde en helikopter cirklet lidt rundt længere fremme og nu stod den stille 500 m fra mig og gik lavt som om den skule til at redde nogen - øv. Og jeg så at der stod omkring 10.000 mennesker på stranden ... gys - tilskuere?? Men nej - ingen skulle reddes. Kort efter så jeg at det var Cirkus Arena der var nede for at bade deres elefanter :-) ret sjovt.
Jeg fik Mille og mig selv gennem brændingen, fandt et toilet, fik lidt knækbrød og kippers og fandt samaritten, som i dag var Hanne og hendes søn Anders og fik lov at låne en computer for at tjekke DMI og fcoo's sidste meldinger. Hanne forklarede at broen ud til Enø ikke kunne klare bilen med elefanterne, og det var blevet tradition at de gik over. Og så var det blevet en attraktion at de også badede. Men så for nylig kom reglen om at dyr ikke må bade i havet og så havde brand og red stillet op og spulede elefanterne, men nu havde de så igen fået lov at gå i havet - men nu ville hundeejerne også have lov til at deres vovser igen kan bade .... Hyggelig lokalhistorie :-)

Roede videre og krydsede til Knudshoved Odde lige efter Svinø stand - gør det endelig ikke senere. Der er mega lavvandet. Lå lidt i læ på vej ud mod spidsen og glemte helt vinden - men den kom! Spidsen havde et rev som ikke var så sjovt i 6 m/s SV, men Mille og jeg lå og sang min lille fredssang tostemmigt og kom fint rundt.

Pludselig så jeg Storstrømsbroen! Blev så bevæget. Elsker at jeg bor i er land hvor man har valgt broer som gennemgående motiv på pengesedler. Tænkte på Storebælt; på alle de gange Jacob og jeg som Mads Mikkelsen og Nicolas Bro (!!) har råbt LIMBOOOOO og kigget på bagsædet. Tænkte på første gang jeg kørte over og havde givet et stort og spontant glædesskrig fra mig og skrålet "gør døren høj, gør porten vid". Storebælt har fået noget nyt over sig. Lissom lærkereden, som også fik en tanke mens jeg lavede Lærke-spotting. Roede længe og glad mod Storstrømsbroen og tænkte også på Sandholmlejren hvor jeg sammen med en masse flygtninge havde sunget "lad os bygge en bro hvor tanke og tro kan mødes og hjertet er med, en bro mellem mennesker, et sted med fred".
Der var den igen - freden - roen. Har funder en campingplads og er trætte, glade, og fulde af ro.

mandag den 14. juli 2014

mere blæst - dag 21

Er på Skælskør bibliotek i dag - kommet til side 75 i Hemingways "Sandt ved daggry" - om bla sjælen, eventyret, at sætte sig mål og at være langt væk.
10-12 m/s det meste af dagen er ikke for Mille og mig.
Men i morgen tidlig tager vi videre.
Og vi glæder os.

Når det nu er, så er Stigsnæs et ok sted at blæse inde. Fint shelter tæt på vandet - lidt afskærmet af bevoksning. 400 m til havnen med offentligt toilet der er rengjort 17/10, og så kan man tanke strøm i Nilas' kiosk hvis man er heldig. Og det er jeg :- )
Han skal svømme de 3 km til Agersø om et par uger - med svømmefødder. Har lovet at maile mig når det er vel overstået. Og så har han et lille færge-og-bus-venterum med et skilt på døren der siger:
tobaksrygning forbudt
no smoking
men gerne mørkt jakkesæt

søndag den 13. juli 2014

Langsom - dag 20

Jeg har valgt at blæse inde og blive her med udsigt Storebæltsbroen, - og få sjælen med. Valgt at tage en dag hvor alt er lidt langsomt. Valgt at ta i kirke. Og så tænker jeg, at en videre færd som er 1) alene 2) i nyt vand 3) med en vejrudsigt med støt stigende vind 4) langs en kyst hvor jeg ikke ved om der er sten eller sand (jeg kan ikke få en tungtlastet Mille op på sten alene - og slet ikke i hård pålandsvind), det er bare for mange faktorer der ganget op går fra kæk til modig til dum.

Kirken blev Agersø. En fin lille tur på et kvarter med båden, der lissom den til Sejerø ligner noget fra min barndoms badekar. Præsten hedder Rikke og har kun været der i et år. Det er hendes første embede, og hun virker fin, ung og vis. Og så hænger der guldhjerter i ørerne på hende.
Det blev den fineste gudstjeneste som åbnede med: Ånd på vore hjerter så det frosne i os smelter og livet strømmer fra os frit og uden frygt.
Senere sang vi: stjernestunder, livets under, luft og smag og syn er nyt! Blodet bruser, løvet suser, havets rum er højt og lydt! Mærk: alt liv går udad! - Giv! For tro er liv.
Og så talte Rikke om at skabe underskud hos hinanden, fjendskab, når vi (berettiget eller uberettiget) føler os forurettet, og føler at noget går fra os, og vi prøver at udligne det ved at skabe underskud hos andre. Hun opsummerede, at - ok der er fjender i denne verden; der er dem der ønsker at forskyde overskuddet. Men det skal ikke være dig, du skal ikke gøre dig selv lille i had, giv ikke op i følelsen af at være eller blive forskudt.
Det hele sluttede med: Tak fordi jeg går ud herfra som et frit menneske, - bliv hos mig med din fred.

Og det blev så dagens tema - at tage freden med videre. Fra Agersø og fra Storebæltskrydset.
Jeg har ryddet lidt op, sovet, gået en meget lang tur (blev benene lidt glade for), fået strøm og vand hos Nilas i kiosken på havnen, og fået friske meldinger fra Henrik om vind og vejr (tak - igen igen!)
At ligge stille et døgn eller måske mere og gøre det til meditation i stedet for ventetid, det føles egentlig godt og rigtigt. Lidt udfordrende når man nu bare gerne vil ro ... Fædre og sønner er væk her i shelteret. Det blæser godt. Mille smiler og siger at det er ok. Vi trækker vejret langsomt og lytter til hjerteslaget - og på et tidspunkt ror vi videre.

lørdag den 12. juli 2014

Fred - dag 19 Stigsnæs 38 km - 524 km

Uret ringede 4:57 og udsigten blev tjekket - og den var blevet lidt mindre lovende. Slukøret pakkede jeg alt hurtigt sammen og ringede til Henrik lidt i seks for at vende tankerne. Og du er utrolig Henrik. Meget fin balance mellem på den ene side mod og tro og på den anden side forsigtighed. Man kan altid vende om! Ok - jeg pakkede hurtigt og gik på vandet 6:29.

Jeg havde snakket Storebæltsstrøm med Lars, konstruktion af kurskorrektionsstrømtrekanter med Niels og masser af overvejelser om de skiftende fcoo-meldinger med Henrik. Og der var god brug for det hele. Med 2 knob strøm sydfra i Vesterrenden betyder det, at hvis Sprogø ligger kurs 60 så skal jeg sigte et stykke over - op imod kurs 120. Det er en klat og passede ca med skorstenene på Stigsnæsværket. Vind og strøm og bølger kom og gik. Indimellem var det roligt. Indimellem dansede Mille lystigt op og ned med katamaranlyd og jeg prøvede at justere kurskorrektionen løbende ved at have ca samme afstand til lavbroen heletiden. De første godt 7 km til Sprogø tog to timer. Det er meeeget langsomt! Lagde mig et par km fra øen men havde alligevel lidt læ og jeg kunne ringe til Henrik som kunne fortælle at vinduet ikke var blevet større - tværtimod. Han sagde at jeg ku gå til enden af Sprogø og vurdere, gå til bøjerne ved sejlrenden og vurdere - men at man altid kan vende om og at jeg gerne skulle være i land senest kl 12. Jeg synes kræfterne og modet var ok og fortsatte. Pludselig var bøjerne tæt på - lige der. Jeg spejdede mod nord og syd. Tommelfingerreglen er, at hvis der er et skib i syne så er det her om et kvarter og så holder man tilbage og venter. Men der var intet - overhovedet.
Igen igen var der engle med!
Det havde der i meget høj grad været på hele krydset og jeg havde i næsten halvanden time i Vesterrenden sunget på salmen fra alle de andre gange jeg har været udfordret - 4 linier formet som en bøn om fred. De virker helt utroligt. Fokus samles om nu og her og de næste få rotag og både sind og bølger falder til ro.

Sejlrenden ved højbroen er ca 1,4 km bred. Grøn bøje mod vest, rød mod øst og en midterbøje. Enkle trafikregler. Jeg bad en gammel velsignelse, så at der var fri bane og ..... roede. Og pludselig var jeg ovre! Sendte Henrik en kort "er ovre renden"-sms og fortsatte stille og glad mod land. (De næste mange km ku jeg se et hav af store skibe gå op og ned - ved ikke hvem der holdt dem tilbage, men - de kom først da jeg var forbi).

Efter godt 18 km og 4 timer på vandet gik jeg i land - og vandet var helt stille. Lissom mit sind. Kan ikke helt forklare det, men der blev sluttet fred derude. Med mig selv og Gud og verden og - det hele. Og der er et før og et efter kan jeg mærke!
Havde en følelse af at intet kan nå mig - og alt kan nå mig. At hjertet kan rumme både at være stærkt og nænsomt åbent.
Gik op på Q8 tanken og købte frugt og brugte toilettet. Gik meget langsomt og snakkede ikke rigtig med nogen. Lignede nok også lidt en saltindpakket vildmand, men jeg havde så usigelig brug for at lande meget langsomt og alene.

Mille og jeg gik syd og nu var der stille. Helt stille. Mere end nogensinde på hele turen. Varmt, tyst, fredfyldt, og en brise i ryggen. Jeg tror, at hvis ikke jeg havde haft roet i 2 og en halv uge, så havde jeg ikke været fysisk stærk nok. Hvis ikke det var for alle bølgerne og strømmen og vinden vi har mødt, så havde jeg ikke været teknisk stærk nok. Og hvis det ikke var fordi jeg havde været så meget alene, så havde jeg ikke været mentalt stærk nok. Tak for det hele. Hvor er det viseligt indrettet.

Stille strande kom og gik og det luftede op igen med regn i vente og jeg nåede Stigsnæsværket. Her er der kun det gamle havneanlæg, færger til Omø og Agersø - og en lille kiosk som Nilas bestyrer på egen hånd. Han gav mig en kop te, lod mig komme lidt ind i varmen, og viste mig vejen til to fine shelters nord for havnen. Her mødte jeg Flemming og Lars og deres teenagesønner Magnus, Max, Martin og Søren som er på tur for at fiske med stænger og undervandsharpuner. Rigtig drengetøvstur på den fede måde. Meget hyggeligt med bål og chips- og øldeling og gode snakke om at være teenager og anderledes og glad ved det.

Her er så fint med udsigt til havet og Agersø. Efter en stille aften blæser det igen og regnen drypper mod teltet. Men freden er her endnu og noget nyt er startet.
Måske blæser jeg inde --- det er ikke så vigtigt. I morgen tror jeg at jeg vil ta til Skælskør og finde en kirke og sige tak for et godt kryds.
For et før et og efter
og for freden.

fredag den 11. juli 2014

Tak - dag 18 Knudshoved 28 km - 486 km

Vågnede kl 4 inden solen stod op. Vækkede Mille og pakkede alt sammen og gik på vandet før kl 6. Langsom tur op af østkysten. Når man har en hastighed på knap 6 km/t betyder det lidt at blive skubbet 1-2 km/t den anden vej - men vi skal ikke nå noget. Bare se sommerdanmark og hygge os.

Langeland endte. Broen blev større. Vandet lidt mere befærdet. Fra Kløverhage tænkte jeg at krydse til Knudshoved spidsen - god krydstræning inden bæltet. Det spændende var at det var ok med skiftende vind og bølger og strøm - men at krydse en sejlrende til Nyborg hvor skibe og både sejler hvor de har lyst ....  hmmmm
Det fede var at bøje af, søge skråt ind mod Skansepynt og derfra krydse på tværs af havnen ved hjælp af bøjerne. Det er SÅ fedt at krydse med bøjer. Det er lissom lyskryds. Bøjerne er fristed. Mellem dem er sejlrenden hvor man kun skal være når man har kigget sig for, og udenfor har man fri igen - hvis ikke nogen kører over for rødt :-) Der var lige nogen små militærbåde der lå og cruisede på kryds og tværs, men de lod mig være.

Nu sidder jeg på Monarch - hvor der er lidt net :-) og har tjekket fcoo for vind og strøm og dmi for regn - og snakket flere gange med papasan Henrik derhjemme. Lige nu ligner det et kryds i morgen tidlig - men for nogen timer siden lignede det lørdag eftermiddag eller søndag - ser ad.

Men jeg er taknemmelig over at være her - med min Mille - midt i sommeren - og hvis alt glipper så har Jacob sagt ja til at komme og køre os over broen, men vi vil jo helst ro - Mille og mig :-)
Taknemmelig over al Henriks support og gode råd. Taknemmelig over at sommeren er kommet - og at jeg må sidde her og drikke min te og lugte af kajaktur med den smukkeste udsigt.
Glæder mig til i morgen.

Mille - dag 17 Oure 31 km - 458 km

Tror jeg vågnede i Paradisets have! Shelteret jeg lå i var for enden af en stor og langstrakte have fuld af gange og kroge og blomster og eventyr. Håber Jacob og jeg kommer forbi her når vi får ferie! Og så tror jeg forresten vi er nødt til at bygge sånet hjemme i haven :-)
Det kaldte på en langsom afgang så jeg var først på vandet kl 11. OK - der var også lige 200-300 m transport. Det tar lidt tid - men jeg skal jo ikke nå noget :-) så efter lidt rulletræning gled Mille og jeg af sted opladede med godt i hjerte og sjæl.
I dag ville jeg bare gerne ro og ro og ro. Det fik jeg så lov til.

Har vænnet mig til modvinden - er begyndt at sige at det jo er mig der vælger at ro og dermed også at det blir i den vind der nu er. Har lavet en udgave af "Hej sol skin på mig" som hedder Hej vind, blæs på mig :-) Både Mille og jeg blir stærkere af det.
Dagens topping var strøm - sådan er det i Svendborg sund. Men du godeste hvor er der smukt. Meget - meget smukt. Og fint. Fra småhytter til palæer. Fra tæt til øde. Og hele tiden med alle de sydfynske øer der vinker og smiler bag mig. Sorry - lissom Samsø må vi ses en anden gang hvor vinden er til økryds og øcruise. Vil glæde mig til gensyn.

Midt i Svendborg lagde jeg mig ved en badebro og pustede lidt ud. Og vanen tro kom en engel forbi - en tidligere kajakroer som gav fif til at komme videre med hensyn til strømmen. Kryds til Tåsinge før Svendborg havn, følg Tåsinge rundt om spidsen hvor der ligger 7 køer og 3 kalve på stranden (!!) kryds til Thurø, der er en bette bro tilbage til Fyn - under den og følg Thurø hele vejen ud og kryds tilbage til Fyn hvor øhavet ender - der en få 100 m imellem. Den sidste bid fik jeg ikke fat i så jeg krydsede ved den lille bro hvor speedbådene kommer drønende om hjørnet lissom cykelrytterhold der i Tour de France perioden fylder vejens bredde. Der er knald på dem - men Mille smiler og blinker. Vil man hurtigt frem kan man ta Molslinien. Vil man se verden langsomt er havkajak fint. Lissom forskellen på elevator og trapper.

Hvor øhavet stopper gik jeg i land og tog et lille blund og en snak med min far som ellers sad i ribsbuskene. Hyggeligt. Og derude for enden var der så ikke læ mere. Dagen havde haft stille vejr, vind, strøm og her kom bølgerne. Og så er der jo Langeland - som er SÅ lang!!!!! Og fylder en halv horisont. Mille og jeg mødte bølgerne og hilste på dem allesammen en af gangen. Ikke hårdt eller hurtigt. Bare stille og roligt et rotag ad gangen.
Og Mille er fantastisk!! Hun er den smukkeste, mest loyale, nærværende, eventyrlystne, omsorgsfulde, kærlige kajak og jeg har aldrig været forelsket i andre kajakker end hende - lige siden en tirsdag i starten af februar sidste år, knap 3 måneder før jeg begyndte at ro. Og gennem bølger og brænding op ad Fyns østkyst er hun bare så vågen og manøvredygtig.

Nu ligger hun udenfor teltet og sover - og det gør jeg også snart.
Men inden da skulle jeg lige tisse af - og der er er toilet bare 300 m herfra - lige en smut gennem lidt skov og natten og lydene og næsten-fuldmånen som stille kaster min skygge på stien - og oppe af kysten ser jeg Storebæltsbroen lyse i natten som er sommernatteblå og med fineste farver hvor solen er gået ned.
Går og nynner på "nu går solen sin vej"
- nu er timen hvor du glemmer alt det vi gjorde som vendte os bort fra vor næste og dig
nu er timen hvor du fjerner alt det som skiller, hvor du siger: kom, og vær hjemme hos mig!

Fred og godnat

onsdag den 9. juli 2014

Varme - dag 16 Langemark 17 km - 427 km

Det har været en varm dag - på flere måder. Og igen en dag med flere engle. Temperaturen har nærmet sig 30 grader - samtidig har det blæst 10 sekundmeter eller mere fra øst så det har heldigvis også luftet lidt. Men af samme grund (vinden) gik Mille og jeg først på vandet kl 19. Indtil da var det bare ikke ok.

Mine fantastiske naboer Ina og Jørgen var igen bare en gave. Har fået strøm til telefoner og batteri og senere jordbær og super hyggelig snak og tid sammen. Men ellers var der den der GPS .... Ragnhild fra receptionen skulle til frisør inde i Faaborg og gav mig et lift til Båd og Motor hvor Heidi efter bedste evne udforskede kataloget med mig. Det bød på tonsvis af fine, flotte, store, dyre GPSer med farvet skærm og jeg skal gi dig. Suk - jeg og min pengepung havde brug for mindre. (selvom - ja, Henrik, det er godt at bruge budgettet - fedt synspunkt :-) MEN (føltes som engle igen) pludselig lå der lige der i montren EN Garmin foretrex 301! Ganske vist lillebror til min 401er men bare SÅ meget federe med en jeg kender og som ikke kan alt muligt fancy. Og hvis Garmin er lisså fede som sidst så refunderer de beløbet når jeg kommer hjem. TAK Heidi, for din ihærdighed og for at du bare syntes at så lærte du også noget.

Gik hjem de 5-6 km og tæerne fik endelig sol i sandalerne.
På vejen fik jeg snakket med Jacob derhjemme. Rigtig hyggeligt! Tak Jacob!
Tilbage fik jeg tjekket mig ud hos Ragnhild - som på 2 sekunder slår om fra den vildeste fynske dialekt til super fedt engelsk - for hun er opvokset i Canada! Hun er med til at give den lille og meget hyggelige campingSplads (man er vel på Fyn :-) sjæl.

Men ellers har Jørgen og Ina bare sat deres fine aftryk på dagen fra tid til anden. Bare gjort det godt og rart at være til. De kom ned til stranden for at sige farvel og Jørgen sagde at de havde snakket om at det var lidt som at sige farvel til familie. Ja - meget enig. Jeg sagde at jeg vidste ikke om de troede på engle men at jeg tænkte at de var sånon. Jeg rullede til afsked og de vinkede.

Rundt om hjørnet kom modvinden!! Goddag og velkommen. Men somehow så er det jo bare modvind. Det ændrer jo ikke livet fundamentalt. Og det går over. Det gjorde det så. Efter et kryds på lidt over 1 km til hjørnet af Bjørnø fortsatte jeg mod fastlandet i et skråt kryds på nogen km hvor jeg gik lige mod bølgerne og vinden. Det koster færre kræfter end når de kommer skråtlæns. Og så da jeg nærmede mig land lagde vinden sig og bag ryggen på mig dukkede den smukkeste stille orangerøde magiske solnedgang op mens jeg gik øst og kiggede ud mod Drejø, Ærø og Korshavn, hvor jeg var i går - som føles meget længe siden.

Da jeg tidligere på dagen pakkede teltet sammen tænkte jeg at det ville være SÅ fedt at sove under åben himmel. Og tænk - på min fede shelter app fandt jeg Langemark - ganske vist et par 100 m fra havet (koster meget transporttid) men jeg er i et rigtigt shelter bygget i træ og har udsigt til der hvor solen er gået ned. Her er meget fint. Og varmen fra dagen og Jacob og Lailah, som jeg også har snakket med, og så Ina og Jørgen, den sidder stadig i krop og hjerte. Har spist to Avernakkiske tomater og tar nu lidt nødder og rødvin og kigger på den lyse nattehimmel og Mille som er lige foran mig.
Godnat!

ps glemte at der på gårsdagens gåtur pludselig 24 cm fra mine fødder lige der på markstien fløj en lærke op. Niels gav sig til at lede og fandt en rede med fire unger !!!
Fra nuaf vil "jeg ved en lærkerede" føles helt anderledes....

tirsdag den 8. juli 2014

Nyt - dag 15 Sinebjerg 12 km - 410 km

Vågnede til en god gang blæst. Mere end man kan gå på vandet til. Så for første gang på turen blev det til lidt sightseeing. Vi gik en lang tur hvor vejen tog os igennem et meget forskelligt landskab. Små hyggelige sving og boder hvor man kunne købe tomater og persille eller malede sten, marker med havdiger og roligt græssende køer, det smalle sted hvor øerne er forbundne og hvor der var blæst og bølger på den ene side og roligt på den anden side, kirken som efter sigende var den første bygget efter reformationen og hvor jeg (sig det ikke til nogen) tændte det lille orgel og med den stilleste gedakt 8 spillede et vers af "fred hviler over land og by" i Niels la Cours udgave - den gik vi så og sang lidt tostemmigt på, og til sidst købmanden som har æg og deo og epoxy (cool) - og øl! Som man kan nyde udendørs ved borde og stole. Den var velfortjent.
På vejen tilbage løjede vinden lidt af og det begyndte at se en smule lovende ud. Vi standsede ved Finn, som betjente det lille røgeri. Mand hvor det lokkede. Om en time var laksen færdig. Den besluttede vi at vende tilbage efter. Men da vi kom tilbage til kajakkerne var udsigten skiftet nok til at man kunne gå efter at komme videre, så der blev spist og pakket - sorry Finn. Vil gerne smage din laks en anden gang.

Det var ikke sån rigtig stille så jeg havde det godt med at følges i krydset til fastlandet og så hoppe af. Vi gik efter Knolden sydvest for Faaborg og jeg drejede ind mod Sinebjerg camping og sendte Niels videre ud i et kryds mod Bøjden af. Sjovt efter så lang tid alene på vandet at der pludselig er en anden også ....
I morgen tror jeg at jeg ligger over mens vinden her går op til 10 m/s ......og ja helt rigtig gættet - MODvind :-) Det er en lille trøst at det betyder medvind for Niels.
Aftenen sluttede med et glas rødvin hos naboen - Ina og Jørgen fra noget så hjemligt som Arresø området - og så en gang uvejr over havet vi kom fra. Det så ud som om det lynede godt ude over Avernakø.

Og hvor går vejen så videre herfra? Jeg ved det ikke helt. Der er alle muligheder, men lige i skrivende stund - om Gud og vinden vil - ku jeg godt tænke mig ta til Nyborg, krydse til Sjælland, gå syd og øst om Sjælland - måske også Falster og den vej hjem .... men det vil tiden vise.

HAVkajak - dag 14 Avernakø 16 km - 398 km

Sjov nat! Jeg sov i Faaborg kajakklubs spritnye lokale med store glaspartier ud til det fede havneområde. Og der var bevægelsessensor i rummet så hvis jeg rørte for meget på mig tændte lyset - og eftersom der var ret varmt var jeg ikke overpåklædt så ... håber ikke folk der gik forbi blev alt for generet :-)
Næste morgen kom Dennis og Oliver som skulle ordne noget strøm og forskelligt. Dennis har selv sejlet en del og gav nogen rigtig gode fif om ø-havet.
Vinden var så jeg først tog af sted ved frokosttid, så der var tid til at handle og se lidt på byen. Fx er Faaborgs vartegn et fritstående (uden kirke) klokketårn med 38 klokker som spiller sange i løbet af dagen. Der er små gader med stokroser og butikker hvor man gir sig tid til at snakke med hinanden.

Kl 13 tog jeg af sted mod Bjørnø og Avernakø. Ved ikke hvorfor, men navnet Avernakø har altid føltes godt. Som et eventyr - en Astrid Lindgren historie eller noget om nogen elverfolk. Kryds på under 5 km føles næsten som hverdag efterhånden. Der var pænt med vind og bølger - men IKKE direkte forfra :-) Fra siden eller skråt bagfra kan også være udfordrende, men det er MEGET bedre end modvind. Og Mille beviser bare hvad hun er skabt til. Tænker af og til på Phumba fra løvernes konge som siger: jeg er ikke et svin - jeg er et VORTEsvin. Mille er ikke en kajak - hun er en HAVkajak :-)

Om Gud vil og vinden tillader det så ser jeg Niels i aften, og da jeg havde kortest lovede jeg at finde et sted. Fandt først et med sandstrand (yes - Mille elsker det) og en fin plads til telte, men klog af skade ville jeg lige tjekke. Jeg spurgte to unge mænd - Christian og Thor - om de vidste om det var privat. Tjaaaa det var det vist - men lige lidt tilbage var der noget grund som tilhørte den enes kærestes familie og der ku vi bare slå os ned. Øh - sagde jeg, men der er stenstrand.... Jamen så ville de bare være der og vente på at jeg fik roet Mille derhen og så ville de hjælpe mig op!
Du godeste! Flere engle! Her er rigtig fint og jeg tror det ligger godt hvis der kommer storm som lovet. Tak!!! Christian og Thor.

Har slået lejr og snart tror jeg der dukker en modvindstestet Niels op.
Blir fedt at udveksle røverhistorier og erfaringer.

søndag den 6. juli 2014

Engle overalt - dag 13 Assens/Faaborg 30 km - 382 km

Vågnede tidligt - har ligget et sted hvor der vokser en urt som dufter vidunderligt. Har taget en lille bid med hjem og håber at finde ud af hvad den hedder. Var på vandet 5:29 og fik lidt ro fra start.
Der er dage hvor der er fedt for både Mille og mig at lægge roplaner og udregne kurskorrektion - 2 grader for hver sekundmeter sidevind og en sømil i timen for hver knob sidestrøm. Og så er der dage hvor det er rart bare at ro. Det var mest sånen dag i dag.

Krydsede over Føns vig (tænkte på Tine Føns) og Tybrind vig - den sidste var den største, og krydset var ikke gammelt før min GPS bad om nye batterier. Og der var en del modbølger skråt forfra både fra højre og venstre (hvordan kan man møde reflekssgtig sø på så åbent hav...) Men jeg fik skiftet - og så var GPSen død. Så - ingen mulighed for at se distance og hastighed.
Nuvel - jeg havde fra starten af dagen bestemt mig for at min venstre arm og højre tommelfinger (tror kombinationen  kommer af en tendens jeg har til at forskyde pagajen en My til venstre) hellere ville ro langt og roligt end hurtigt og hårdt så - måske var det fint.

Efter 30 km nåede vi Assens - og modvinden og strømmen var taget til. Tilsammen op imod 2 km/t at kæmpe med/mod - så at snitfarten dalede til 4,8 føltes ok. Efter krydset fik jeg gang i GPSen igen ...deraf snitfarten :-)
Men jeg var endnu engang meget træt af at det var så hårdt - og der var stadig meget langt til Faaborg hvor Ø-havet for alvor folder sig ud. Og med den vejrudsigt ville det tage et par dage. Mindst.
Som tidligere sagt - hvis jeg er træt af modvind må jeg vende mig om. Gøre noget nyt.
Jeg fandt Assens roklub og hyrede en af gutterne der til at køre Mille og mig til Faaborg. Det blev Steffen, som er kajakchef og hvis teenagesøn ligger nr et på statistikken :-) Over tlf fik han lukket mig ind i klubben så jeg ku få et bad mens jeg ventede på ham. Tak Steffen!! Det var var en kæmpe hjælp og hyggeligt at snakke strøm og have og andet godt.

I Faaborg er der super fedt. Fantastisk havnebad og anlæg og masser af sommerliv og folk der snakker fynsk. Her er virkelig rart og for første gang skiftede jeg fra Timberlandstøvler til sandaler :-) (de huser iøvrigt snart DM i rul!!)
Mødte Rita som syntes jeg så søgende ud - hun var fra kajakklubben her, super fin, engageret med børnene og smadder kreativ, og tænk - nu er både Mille og jeg under tag og klar til i morgen. Kan herfra se Bjørnø og Avernakø som er så kajakberømt. Glæder mig til den videre færd. Sidder med en stille øl og nyder aftenluften, folk i sommertøj, anlæg med trapper og rutsjebane og ....alt muligt.
Her er højt til himlen - og selvom det var lidt kylling at blive kørt, så fortryder jeg ikke.

I grønne øer - mit hjertes hjem hernede
dig elsker jeg

ps og NU kan jeg se fyret på Ærøs nordspids - et blink hvert 30. sekund
Man kan blive lykkelig af at spotte og genkende fyrtårne :-)

lørdag den 5. juli 2014

Udfordret - dag 12 Middelfart 42 km - 352 km

Dagen begyndte stille og fin og Lillebælt nærmede sig. Mille har glædet sig - og der har jeg også. Først et lille kryds til Trelde Næs. Frokost hvor "spise ude" fik en ny betydning. Der var ingen sandstrand - kun sten. Men ingen bølger, så jeg stod i vandkanten og fandt rugbrød og kippers og lagde så ud og lå på vandet og spiste - med kortholderen som underlag. Folk i Sønder Bjert havde nok ikke troet at de skulle puttes i 300 mikrometer lamineringsark og ha kippers på!
På vej ind i tragten så jeg turens første marsvin. De varsler altid godt og giver en fin lykkefølelse.

Jeg har hørt om strømmen i Lillebælt - og jeg prøvede den. Havde kigget på at krydse i toppen over til Strib, men lige inden rullede jeg til ære for Niels, der lige havde krydset Storebælt! Og så standsede jeg ved et hus hvor en var ved at grille en hel pattegris og spurgte om jeg ku låne toilettet. Det viste sig at være Fredericia kajakklub, og Thomas dér gav mig lige lidt nyttig info. Lillebælt er smuk, men regn ikke med at se det hele. Strømmen kræver opmærksomhed! Meget! Har kun prøvet det ved Sluserne da Henrik og Niels og jeg var på Københavnertur. Men det her var en del mere. Et skib som - ok ikke var 100 m men dog pænt stort havde en stor gravkoting på fordækket og var på vej sydpå. Ved svinget efter den gamle bro tog han tilløb og prøvede to gange - og gav så op og vendte om. Ok jeg lå jo ude i kanten men - der var også lidt at se til. Ikke desto mindre var det en oplevelse.

Jeg tænkte at jeg ville forbi bæltet og finde noget ensomt fastland efter Hindsgavl. Det fandt jeg på Gamborg Fjords yderste næs og fik lige teltet op - og SÅ kom uvejret. Lyn og torden og storm og vedholdende regn. Det var så meget at det ikke var så sjovt, men Henrik og Niels havde et langdistanceøje på mig og der kom 7 meget fine engle og gav fred i hjertet.
Nu stilner det - skal snart ud og kigge til Mille. Hun må være ren og fin nu. Sover godt i nat og går sydpå i morgen.

* * * - dag 11 Barritskov 47 km - 310 km

Det har været en dag af de fine
nyt vand og nye himle med alskens stråler og antistråler
digesvaler
flag på bådene i Juelsminde
udsyn og indsigt
stilhed
salig og tyst jubel
sæler - man blir så lykkelig af dem
bare Mille og mig
og vand
og sol
en dag af de meget fine

torsdag den 3. juli 2014

Svigermor - dag 10

Svigermor er god at blæse inde hos.
Mille er vasket og har fået silikone på lugerne, tøjet er vasket, jeg er vasket. Har været i Århus og fået super behandling af Mariann hos Spejdersport. To knækkede teltstænger - fik ny plus nye led!
Og svigermor tog mig med op i panorama rainbow hvor jeg længe har ønsket at komme. Udsigt over hele Århus - og ikke mindst velkendt hav - Kalø Vig, Dejret, Helgenæs.
Mødte en mand deroppe som havde styr på hele Århus' arkitektur fra fredninger i jugendstil og arresten til alt det nye ved havnen.
I morgen går det videre sydpå. Det blir godt.

onsdag den 2. juli 2014

blæst - dag 9 Hou 23 km - 263 km

Vågnede i nat ved 2-tiden - det var lidt koldt - og langt væk fra kunne jeg høre en hund og en saxofon der lidt drevent spillede noget hvor de første fire toner lød som Rutters "this is the day" (skrevet til Kate og Williams bryllup) - det samme tema som kommer igen til sidst med "put thou thy trust in the Lord" Tænkte på om det var efterklangen af anti-tusmørkestrålerne fra aftenen før, som tilmed var omkranset af en regnbue. Skal lige sige, at derude findes der klart også anti-tusmorgenstråler og anti-midt-på-dagen-stråler. Det er så fint. Vågnede igen i morges og hilste lige på kvinden der bader hver morgen og aften med sine to hunde. Til stor glæde for både hende og hundene. Hun emmede af i-pagt-med-naturen.

Kom på vandet og roede nord langs øde strand. Det er jo faktisk det, det meste af tiden går med, - øde strand. Tror det meste af den danske kyststrækning er øde, og det er fantastisk at ligge derude helt alene med min Mille og ænder med børn som på kommando dykker når jeg nærmer mig. Det er højt til himlen og plads til sjælen. Og der er tid!

Fra morgenstunden tænkte jeg, at enten roede jeg til Tunø og tog færgen til Hou, eller til Sælvig og tog færgen til Hou, eller blæste inde på Samsø. Og det var ikke så vigtigt at vide .... det ville tiden og vinden vise. Efter at ha drejet om hjørner og næs og tre gange skiftet retning, og stadig bare have tiltagende modvind, bestemte jeg mig for, at jeg ikke gad mere modvind.
Tænkte at hvis man er træt af modvind, så må man jo vende sig om.
Det var ellers fint at komme til Stauns Fjord og skæve over til Helgenæs, som lå og blinkede - Mille smilede. Det er vand vi begge kender, men jeg måtte sige til hende at hun nok skal få lov at komme dertil igen - men ikke i dag. Tog den gennem Stauns Fjord til Kanhavekanalen, som efter sigende blev brugt af vikingerne way back, når de lige skulle tage genvejen på tværs af Samsø. Godt tænkt. Den har en trappe på østsiden som man ikke så godt kan klare som alenekajakroer - medmindre man møder et tysk ægtepar på cykler som gider at hjælpe med at bære Mille over trappen og derefter tager en TUNG taske på cyklen hver og går den halve km over til Mårup bugt mens jeg spændte hjulene på Mille og trak hende - usigelig hjælpsomme og gode mennesker. Og så var jeg glad for at jeg lige havde fået repareret taskerne omkring håndtagene med RØD gaffa (håber det er ok jeg tog den med Jacob - fik ikke lige spurgt...) Da jeg kom til Sælvig var vinden taget til, og jeg må bare se mere af Samsø en anden gang.
Ville egentlig gerne have prøvet Tunøfærgen - tag lige og tjek deres prisliste. Her kan man bla se hvad det koster for en gris! Tror ikke jeg har set det før på en færgebilletprisliste!

Men det blev fra Sælvig til Hou, hvor svigermor ventede og tog taskerne. Hun bor lidt nord for Hou tæt på vandet, og jeg roede derop i en næsten tom Mille. Helt mærkeligt. Også mærkeligt at rulle hende. Der var lidt heftig vind - men fralandsvind, så vandet er lidt fladt.
Har bestemt mig for at det bliver her jeg blæser inde i morgen - og får nusset lidt om Mille, vasket lidt tøj, tørret rogrejet....... været langsom.
Svigermor Kirsten inviterede på græsk buffet i Odder. Det var meget meget syret at sidde på en helt almindelig restaurant mellem andre mennesker og gøre noget som er så normalt - og føles så uvirkeligt og fremmed. Men bad, god mad med mange ingredienser - tak Kirsten!
- og i nat sover jeg i en dyne. Men inden vil jeg lige gå ind i stuen og skæve op til Sletterhage fyrs røde blink.

tirsdag den 1. juli 2014

Lykken er ... - dag 8 Samsø 27 km - 240 km

Sidder og kigger på Røsnæs - fra Samsø. Og alt ånder fred efter en dag hvor jeg så mange gange har tænkt: lykken er ..... lige det jeg laver nu!

Kom rigtig tidligt op og nåede færgen i Kalundborg allerede 9:15. Skråtlæns medsø og indsejlingen blev taget småsurfende med 10 km i timen.
Samsøfærgen er fuld af super venligt personale. Jan som hjalp mig med billetten (en kajak går som gods på 1x 1x 1 m - glad for at Mille fik lov at komme med i et stykke). Niels som fik mig ombord og også tog sig af mig i Koldby Kås. Martin som anviste Mille en fornem plads - en hel vognbane :-) og gummistopklodser.

Vi landede langsomt, Mille og jeg - gjorde tingene i vores eget tempo - brugte god tid på at tjekke isætning syd eller nord for havnen (det blev nord) - hvilede lidt og tog af sted præcis da vi havde lyst. Det er vildt - sådan er livet jo ellers nærmest aldrig. At man kun skal indrette sig efter sig selv. Føles som en feriegave.

Det blæste ret meget - de første par sømil syd var vilde. Tror jeg har fået bølgekortet. Dog ikke det store - og jeg er ikke klar til langtur i Vesterhavet endnu. Det ved jeg mere og mere. Det er fantastisk at råbe af sine lungers fulde kraft i blæst og bølger - lidt som lieutenant Dan i Forrest Gump. Det virker.
Langs sydsiden blev det øjeblikkeligt mere roligt - og efter Lushage hvor det går nord blev det pludselig        helt       stille
fred, lærker, sol - rullede og missede første gang, men fandt roen under vandet og det lykkedes i anden skud. Har altid syntes det var svært - når første gang misser.

Ballen var så fin - var hos øens eneste bageri hos Kate og fik rugbrød - som jeg kan tåle. Øko og lavet af råvarer dyrket på Samsø. Der var røgeri med borde og livemusik, små restauranter og butikker, folk der gik langsomt og nød, en bil med en Nuka på taget fra Kano- og Kajakværkstedet - var henne og ae den lidt og sige at den havde en storesøster lige nord for havnen. Der var så meget sommer. Fik også provianteret lidt og nu har jeg spist rugbrød med olivenolie og æbler og gulerødder. Ren fest! Har fundet en strand et stykke nord for Ballen. Udover ænder der passer på deres små, lærkerne som stadig synger, ternerne som jetjagerdykker efter mad, så er her ikke en sjæl. Lykken er - at være her.
Sov godt!