lørdag den 19. juli 2014

hjemad - dag 25 Bøgeskov havn 52 km - 741 km

Jeg har lagt mærke til, at når folk spør hvor jeg kommer fra og hvor jeg skal hen, så har jeg siden Møn sagt "og nu skal jeg bare hjem". Der er så stor forskel på at være tæt på hjemme på vej ud og på vej hjem. Men jeg prøver at huske stadig at nyde alle minutterne lisså meget som alle de andre dage på hele turen.

Tog tidligt fra Sandvig og nåede at høre klokkerne fra kajakkirken i Jungshoved ringe solen op - fire minutters ringning der sluttede med 3 gange 3 bedeslag. Så er dagen begyndt godt. Krydsede 10 km over Faxe bugt - men det var stort set blik så måske gælder det ikke :-)
Aftenen før havde jeg snakket en times tid med Bolette som kom forbi for at lufte sine hunde. Hun har været ude for flere trafikuheld og har fået piskesmæld, men har fundet en kraniosakralterapeut og det har gjort forskellen. Vi snakkede længe om livet og glæden - og jeg havde lovet at vinke når jeg roede forbi ved Faxe - men Sorry Bolette, jeg var så tidligt af sted så jeg var der allerede kl ti, men jeg fandt de små sorte huse. De er godt nok fine. Tak at du var der og så konkret og enkelt viser hvordan man udlever taknemmelighed.

Frokost og lur på stranden i Rødvig og så af sted langs Stevns. Det må være verdens største og hårdeste og længste fragilité. Ret flot. Og så er der pludselig en kirke der hænger deroppe helt ude på kanten. Den vil jeg gerne se en dag.
Jeg rundede kridtbrudet (tror jeg det er) ved Holtug og der kunne jeg i det fjerne skimte skorstenene på Avedøre værket og blev lidt rørt. Så tæt på.
Sjov lille ting - de store skibe går ret tæt på her og høres tydeligt. Men en af dem larmede pludselig meget ... og jeg ku se at den bremsede ret voldsomt op. Jeg holdt lidt øje med den over skulderen ....og den endte med at dreje og vende 180 grader - tænkte sån på om den ikke havde været grundig med Kongerunden og glemt noget !! Lidt spøjst altså!! :-)

Fandt sandstrand ved Bøgeskov havn. Hvor ER det et fint sted! Og Wolfgang og Elke fra München, som var her for at passe børnebørn, tog imod mig og gav mig æbler og rosiner og danskvand. Godt nok luxus sån med bobler i.
Og Dan var på vej en smut på vandet i sin superflotte kajak da jeg landede, og var tilbage da jeg havde indrettet mig. Vi fik en lille snak om løst og fast om kajakroningens glæder.
Var oppe kl et i nat og så månen - det er et eventyrligt sted!!
Intet net
og næsten ikke telefonforbindelse så ....
Men sjælen fyldes op .....

2 kommentarer:

  1. Hej Mille's Mor.....Havde godt regnet med, at du var sust forbi. Var selv på stranden 7-9 og senere 12-18 og ingen Mille kom forbi ;-( Glad for at have læst din helt igennem spændende blog men endnu mere for at have mødt dig. Dine øjne var så flotte og lidt våde da du fortalte om turen over Storebælt. - (hvilket gjorte stort indtryk på mig). Nu vil jeg blot ønske dig en rigtig dejlig tur hjem og vil altid mindes dig som Danmark' s sejeste woman jeg endnu har mødt!! Håber du endnu et ønske opfyldt SHELTER
    Knus til dig og Mille
    Fra Pippi, Easy & Bolette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Bolette
      Tak for din hilsen og fine ord og tanker!
      Det var så godt at møde jer tre. Hils Pippi og Easy love fra mig
      kærligst
      Nenia
      ps tror jeg var der ca. kl. 10 .. sendte dig nogen varme tanker
      og har resten af turen kigget efter sandstrande uden blå flag :- )

      Slet