Klokken er ni og nu er det endelig tid til at lave aftensmad. Teltet og Mille er lige ved siden af - og hun smiler. Vi har nemlig lavet støttetag i dag ved Gilbjerg - så mange at jeg holdt op med at tælle - og så har vi rullet til frokost ved Gilleleje strandbakker. Godt nok sjovt at rulle en top lastet kajak. Faktisk var det svært at komme NED - de første 180 grader!
Ved nabobordet (ja Henrik - de er nemlig godt at gå i land et sted hvor der er borde) sad Lone og Ole fra Vallensbæk. De elsker at tage toget ud i det blå og gå ture og opleve. Og selvom de syntes unge i dag har flere muligheder end man havde engang, så er de selv tydeligvis selv smadder gode til at bruge de muligheder de har, og de sprudler så fint af oplevertrang og -glæde. Godt og inspirerede at blive mindet om!
Under eftermiddagens mange støttetag blev jeg mindet om Niels" ord om at når man ligger derude i sin kajak, så er det svært ikke at være til stede i nuet, for der er kun nuet! Hvis øjnene søger de største bølger, så fylder de sind og tanke helt op. Men hvis de kun fokuserer på de to nærmeste, så bliver det overskueligt og konkret!..... Hmm Godt at blive mindet om. Nuet er efter sigende det eneste sted man kan opleve at være lykkelig ....
Da jeg landede i Tisvilde lærte jeg hvor hårdt det kan være at trække en kajakvogn gennem sand, men Casper dukkede op og tog fat i den ene ende. Han har elsket vand hele sit liv og sejlet meget som ung. Tak Casper. Rart du lige var der efter din aftendukkert.
Brændingen er så stille som den kan være på disse kanter.
Maden er færdig.
Om lidt begynder solnedgangen!
Ps Ingen net i Tisvilde - derfor med en dags forsinkelse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar