Vågnede tidligt og spiste morgenmad med Pernille og Flemming. Det er klart en på-den-fede-måde lidt skør familie. Og hyggelig og sjov og rar og imødekommende og meget ligetil. Pernille fortalte hvordan hun havde fundet sin "kajak" - at gå tur med hundene, - og at ordne huset.... kalke fem meter væg eller hvad det nu lige var. Men det at få fyldt på, vælge sig selv og gøre noget mig-agtigt så der både blir øst ud - og øst ind. Og hun var så glad for at ha en mand der gav plads til det. Forstår hvad hun mener. Og Pernille øser helt sikkert rigtig meget ud og favner meget. Dejligt og inspirerende at hun også favner sig selv så fint. Flemming kørte mig ned til Mille som lå og shinede efter at jeg vaskede og ordnede og tjekkede hende i går, og han hjalp med at bære hende ned til vandet. OG kom tilbage 5 min efter med min Nalgene beholder med havregryn. Tak - det var velsignet at være hos jer!
Tiden på vandet i dag handlede om at slippe. Slippe gerne at ville kende vejret flere dage frem, slippe gerne at ville ro til Samsø (nu ender det med at Mille og jeg tar færgen i morgen), slippe at jeg gerne ville ha ligget i Vesterhavet nu, slippe at jeg gerne ville være meget bedre til rul og teknik, slippe at jeg gerne ville være bedre til at forstå livet .... Og alt muligt andet!
Jeg ved at der blir passet på mig. Sån har det altid været. Jeg ved jeg er præcis hvor jeg skal være og at det altid er meningsfuldt, hvadenten jeg kan se det eller ej. Og jeg tænker at det kun er hænder der slipper som kan gribe noget nyt. Dybest set er jeg tryg. Det tar bare sommetider tid at slippe ting og det koster sommetider. Men jeg har vedtaget at det er ok. Små skridt. Langsomme huse. Et rotag ad gangen!
Frokost på Røsnæs (igen bekymring om at runde spidsen helt til spilde :-)
Da jeg skulle ud igen kom Lis forbi og spurgte hvor jeg kom fra og hvor jeg skulle hen. Øresund - og til Jylland. Hun sagde at det næsten lød som Danmark rundt og Det Rød Hvide Bånd - ..... Hun var selv kajakroer fra Tissø og Kalundborg. Hun og hendes mand var forbi guldbrylluppet men dyrkede stadig de ting de kunne li og var begge friske - og det var jo en gave.
Der var den igen - lissom Lone og Ole fra Vallensbæk der tog madpakken med ud i det blå - lissom Bodil fra Odden som gik sig rask langs stranden i al slags vejr. Der er gaver alle vegne og Danmark er fuld af ny natur til et helt liv. Og livet er fuld af muligheder. Jeg sagde tak at hun standsede - og hun sagde at jeg havde jo stået der og strålet sammen med Mille, næsten med glorie om hovedet.
Tænkte da hun var gået om hun var en engel ....
Ringede og spurgte Henrik om det gav minus point for at kyllinge ud eller plus point for kreativitet og fornuft hvis jeg tog færgen fra Kalundborg til Samsø? Han sagde det sidste. Ok! Ind mod Kalundborg. Få km før blæste det pludselig op og pludselig så jeg de første 5 m sandstrand siden .....mange km. Så nu har jeg fået lov at ligge på en plæne ved nogen lejligheder. Håber ikke jeg blæser væk :-)
Så afgjort pluspoint! For at tænke sikkerhed ind i alt hvad du gør - selvom du slipper bekymringerne - og for at tage en dag ad gangen og gribe de muligheder den dag bringer, med alt det vi ikke kan styre. Det er charmen ved en tur som din - du kan planlægge og forberede dig til tænderne - men i sidste ende er det Vorherre der bestemmer hvad vej vinden blæser - accepter det og ro den vej :-)
SvarSlet