lørdag den 12. juli 2014

Fred - dag 19 Stigsnæs 38 km - 524 km

Uret ringede 4:57 og udsigten blev tjekket - og den var blevet lidt mindre lovende. Slukøret pakkede jeg alt hurtigt sammen og ringede til Henrik lidt i seks for at vende tankerne. Og du er utrolig Henrik. Meget fin balance mellem på den ene side mod og tro og på den anden side forsigtighed. Man kan altid vende om! Ok - jeg pakkede hurtigt og gik på vandet 6:29.

Jeg havde snakket Storebæltsstrøm med Lars, konstruktion af kurskorrektionsstrømtrekanter med Niels og masser af overvejelser om de skiftende fcoo-meldinger med Henrik. Og der var god brug for det hele. Med 2 knob strøm sydfra i Vesterrenden betyder det, at hvis Sprogø ligger kurs 60 så skal jeg sigte et stykke over - op imod kurs 120. Det er en klat og passede ca med skorstenene på Stigsnæsværket. Vind og strøm og bølger kom og gik. Indimellem var det roligt. Indimellem dansede Mille lystigt op og ned med katamaranlyd og jeg prøvede at justere kurskorrektionen løbende ved at have ca samme afstand til lavbroen heletiden. De første godt 7 km til Sprogø tog to timer. Det er meeeget langsomt! Lagde mig et par km fra øen men havde alligevel lidt læ og jeg kunne ringe til Henrik som kunne fortælle at vinduet ikke var blevet større - tværtimod. Han sagde at jeg ku gå til enden af Sprogø og vurdere, gå til bøjerne ved sejlrenden og vurdere - men at man altid kan vende om og at jeg gerne skulle være i land senest kl 12. Jeg synes kræfterne og modet var ok og fortsatte. Pludselig var bøjerne tæt på - lige der. Jeg spejdede mod nord og syd. Tommelfingerreglen er, at hvis der er et skib i syne så er det her om et kvarter og så holder man tilbage og venter. Men der var intet - overhovedet.
Igen igen var der engle med!
Det havde der i meget høj grad været på hele krydset og jeg havde i næsten halvanden time i Vesterrenden sunget på salmen fra alle de andre gange jeg har været udfordret - 4 linier formet som en bøn om fred. De virker helt utroligt. Fokus samles om nu og her og de næste få rotag og både sind og bølger falder til ro.

Sejlrenden ved højbroen er ca 1,4 km bred. Grøn bøje mod vest, rød mod øst og en midterbøje. Enkle trafikregler. Jeg bad en gammel velsignelse, så at der var fri bane og ..... roede. Og pludselig var jeg ovre! Sendte Henrik en kort "er ovre renden"-sms og fortsatte stille og glad mod land. (De næste mange km ku jeg se et hav af store skibe gå op og ned - ved ikke hvem der holdt dem tilbage, men - de kom først da jeg var forbi).

Efter godt 18 km og 4 timer på vandet gik jeg i land - og vandet var helt stille. Lissom mit sind. Kan ikke helt forklare det, men der blev sluttet fred derude. Med mig selv og Gud og verden og - det hele. Og der er et før og et efter kan jeg mærke!
Havde en følelse af at intet kan nå mig - og alt kan nå mig. At hjertet kan rumme både at være stærkt og nænsomt åbent.
Gik op på Q8 tanken og købte frugt og brugte toilettet. Gik meget langsomt og snakkede ikke rigtig med nogen. Lignede nok også lidt en saltindpakket vildmand, men jeg havde så usigelig brug for at lande meget langsomt og alene.

Mille og jeg gik syd og nu var der stille. Helt stille. Mere end nogensinde på hele turen. Varmt, tyst, fredfyldt, og en brise i ryggen. Jeg tror, at hvis ikke jeg havde haft roet i 2 og en halv uge, så havde jeg ikke været fysisk stærk nok. Hvis ikke det var for alle bølgerne og strømmen og vinden vi har mødt, så havde jeg ikke været teknisk stærk nok. Og hvis det ikke var fordi jeg havde været så meget alene, så havde jeg ikke været mentalt stærk nok. Tak for det hele. Hvor er det viseligt indrettet.

Stille strande kom og gik og det luftede op igen med regn i vente og jeg nåede Stigsnæsværket. Her er der kun det gamle havneanlæg, færger til Omø og Agersø - og en lille kiosk som Nilas bestyrer på egen hånd. Han gav mig en kop te, lod mig komme lidt ind i varmen, og viste mig vejen til to fine shelters nord for havnen. Her mødte jeg Flemming og Lars og deres teenagesønner Magnus, Max, Martin og Søren som er på tur for at fiske med stænger og undervandsharpuner. Rigtig drengetøvstur på den fede måde. Meget hyggeligt med bål og chips- og øldeling og gode snakke om at være teenager og anderledes og glad ved det.

Her er så fint med udsigt til havet og Agersø. Efter en stille aften blæser det igen og regnen drypper mod teltet. Men freden er her endnu og noget nyt er startet.
Måske blæser jeg inde --- det er ikke så vigtigt. I morgen tror jeg at jeg vil ta til Skælskør og finde en kirke og sige tak for et godt kryds.
For et før et og efter
og for freden.

1 kommentar:

  1. Kære Nenia. Tak for dine fantastiske indlæg om ro, nærvær, magi og engle. Følger både Niels og dig i tankerne. Kærlige hilsner Kirsten

    SvarSlet