guldsmeden - dag 24 Sandvig 40 km - 689 km

Vågnede i nat og var ude - så månen der stod stor og lysende og sang stille for havet og skoven og alt som dens stråler faldt på. Det føltes godt.
Halvseks gik jeg på vandet - Eva stak lige hovedet ud og hjalp med at bære Mille ned. Tak Eva! Der var mange sten og det var en stor hjælp.

Og så var det bare ud om hjørnet til klinten ....
Magisk er det rigtige ord. Hvis jeg skulle vælge en morgen på hele turen hvor jeg gerne ville have næsten havblik, så var det nu. Tak! Det var godt for hjerte og sjæl og krop og ånd. Hvis der findes musik det er både lydløs og stor som credosatsen af Gounods Cæciliemesse der hvor harpen kommer ind, så passer det til solopgang ved Møn en stille sommermorgen. Formerne på de forskellige tinder er kæmpeorgler, katedraler, trolde .... Pludselig midt i stilheden kom en motorbåd drønende forbi og krydsede foran mig et stykke fremme og drejede skarpt ind mod klinten i høj fart - og jeg tænkte PAS PÅÅÅ! Men - DER gik det op for mig hvor langt ind der var og hvor langt ude jeg lå. Tak gutter - nu gik jeg tæt på og så er de jo ikke bare store - de er vilde ... gigantiske - og man blir lille.

Det var en meget smuk oplevelse at få med. Tak for den. Turen ind langs nordsiden er måske det mest stille vi har prøvet. Og jeg hørte mit hjerte - men faktisk kun hvertandet slag.

Der ligger tit smådyr i vandet og hvis jeg kan fisker jeg dem op med Valdemar og sætter dem af i sikkerhed på forreste luge hvor de så kan flyve videre når de har lyst. I dag var det en meget stor og flot guldsmed som var lidt fortumlet men hurtigt begyndte at sætte frisuren. Den blev der mange kilometer og jeg blev meget glad for den. På et tidspunkt hvor jeg var i land for at finde en busk (jeps drenge - vi kvinder kan bare ikke lave the Golden rainbow :-) hoppede den selv af. Men den har været hos mig på min videre færd. Påvirket dagens tanker - fået mig til at tænke på filmen Dragonfly om at miste og få - når alt er tabt, at få alt tilbage som Møllehave har sagt.
Der var også rådyret, harerne, alle fuglene. Der var fint på Møn - føler livet blir stort og mennesket lille. På en fin og sand måde.

Vidste at jeg ikke skulle ro langt i dag. Trængte til hvile og til at få tørret og luftet tøj. Kom forbi Nyord - nordspidsen af Møn og Nyord er et soppebassin - der er indimellem 17 cm vand! Og på et tidspunkt satte jeg linen i Mille og trak hende :-) På Nyord spiste jeg frokost med Kaj og Keld fra Vordingborg og Morten fra Allerød som var på besøg dernede og de var sammen på kajaktur. Jeg bad dem om at hilse Marianne fra dagen før - og Morten overvejede faktisk at melde sig ind i Rungsted - det ku jeg jo kun anbefale. Det er et sted med så meget kompetence og delingsglæde samlet på et sted.

Men jeg havde ikke rigtig lyst til at blive på Nyord - så jeg tog 5 km mere og er havnet i det fineste shelter i Sandvig med tørresnore og plads og sol. Her er meget fint og vi lader op til i morgen - og glæder os.