Vågnede med fornyede kræfter og ku mærke at det trak at tage omvejen om Møns klint. Lars har snakket om et shelter tæt på klinten og han og Henrik og flere andre har nævnt solopgangen som noget magisk derude .... Så kl 7 stod jeg i receptionen for at betale - og altså de søde mennesker. Max, den ældste som næsten faderligt havde hjulpet mig på plads aftenen før, Marie som stod i kassen og Hans-Jørgen som sad ved computeren og havde sagt jeg gerne måtte låne den. Jeg ku se på deres ansigter at de var glade for at se mig i bedre fatning - og fattede måske først der hvor zombieagtig jeg været aftenen før :-) men jeg fik lov at tjekke DMI og fcoo og også krak for at se lidt på hvor langt der er hjem. Tak for det hele I tre! Og for jeres fine omsorg.
Har jo ikke haft noget rigtig mål på den her tur, og kan mærke det gør en forskel. Så nu har jeg sat et: jeg vil gerne spise frokost i Snekkersten på tirsdag præcis 4 uger efter min tur begyndte der! Om Gud og vejret vil ...
Så jeg tog afsked og kom godt af sted uden at stresse. Mødte vanen tro kort efter en kajakroer på vandet, Marianne i turkajak fra Vordingborg, som kunne fortælle lidt lokalt om lavt vand og strøm og sån ved Farøbroen. Tak Marianne. Og så roede Mille og jeg ellers ind i sommeren. Det var rigtig sommer. Jeg havde bare arme for første gang - ingen rojakke - og vi gled stille i næsten ingen vind.
At ligge med udsigt til både Farøbroen og Storstrømsbroen er iøvrigt helt fantastisk!!! Tak fordi der er så mange øer i Danmark så vi er nødt til at bygge broer.
Og så en huskeregel: Bogø bruger ikke broer - kun dæmninger. Heldigvis blev jeg ikke fanget i den men det ku være mega fedt hvis nogen en dag opfandt to forskellige angivelser. Overbæringer er tidsrøvere :-) (og det har altså ikke noget at gøre med at bære over med hinanden - som jo er en smuk ting; det handler om at tømme kajakken og flytte alt til vandet på den anden side :-)
Men det var en velsignet og stille dag. Frokost på Møns sydspids og så roligt derudaf mod Klintholm havn. Og forbi. Og et stykke til. Og endelig fandt vi shelterpladsen hvor teltet ku slås op - og vi var lidt trætte. Mødte Eva fra Vallensbæk som jeg kender fra Bethlehemskirken, hvor jeg har sunget og spillet over halvdelen af mit liv. Hun har roet over 20 år, var på vej den anden vej rundt og gav lige lidt Møn-fif til dagen efter.
Og så mødte vi Sabine og Sofie og lille Silius som lå i shelteret og bød på lidt rødvin inden jeg faldt om i teltet - skulle gerne tidligt op og se solopgangen :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar