lørdag den 19. juli 2014

Hvidt vand - dag 26 Kajakhotellet 69 km - 810 km

Vågnede kl fem og så den røde solopgang - og sov lidt mere. Stod op kl 7 og gik på vandet kl 9. Nåede lige at snakke med Poul som var pensioneret, men var blevet spurgt om at være rejseleder på ture til Kina - hvilket han heldigvis havde sagt ja til. Nu havde han været der over 60 gange! Sikke et eventyr.

Køge bugt åbnede sig som Faxe bugt havde gjort i går. Det er så fint når landet åbner sig.
Jeg sigtede mod Køge og sendte en tanke til Christian - ung og super fed lysmand - som bor der. Glæder mig allerede til næste gang vi skal samarbejde for det var godt nok en fornøjelse.
Fik lige en fjer mere i refleksbølgehatten langs spunsvæggene langs havnen - i dagens anledning garneret med at et stort skib tømte sten (tror jeg) fordi molen var ved at blive udbygget. Den havde lige tømt og var smuttet ind (hvis et stort skib kan det) og havde lagt til kaj for at blive fyldt på - og jeg skulle bare gerne forbi inden den gik ud igen, men det nåede jeg fint. Havbunden var hvirvlet op hvor den havde smidt alle sine hvide sten og vandet var helt lyst irgrønt. Meget flot og lidt magisk at ro igennem. Næsten som en drømmecirkel.

Ellers handlede dagen om to ting. For det første var vandet hvidt-lyseblåt-hvidt på fcoo og det skulle gerne udnyttes - også med en skæven til morgendagens vejr hvor København nok skulle passerets (og tidligere i dag så det ud som om den ville ryge op i 6-8 fra øst i løbet af søndagen ....ikke så fedt - der er steder i København som er refleksbølgeparadis så .....). Så der blev roet ....... Meget. Lavede et kryds fra lidt efter Ølby til Avedøreværket. Ved godt kysten kun er 4 km væk, men hvis der gælder alligevel så var det godt 20 km - og det blev til 33 km i streg uden at være ude af Mille! :-) Rart til når jeg en dag skal krydse Hjelm-Odden.

Det andet tema i dag har handlet om at leve. Jeg tror jeg er blevet bedre til det. Føler sommetider verden er et sted hvor der ikke er nogen puslespilsbrikker jeg passer sammen med - men tror jo dybest set vi mennesker er præcis som det var meningen vi hver især skal være - ellers var vi gjort anderledes - tror jeg. Det nye er at jeg tror på det selv - ikke kun i hovedet, men hele vejen. Livet må være som det er - og det er en gave - også når jeg ikke lige forstår det. Turen her har vist mig at jeg er velsignet og priviligeret, også når livet overrasker og gir mig noget andet end jeg troede jeg ønskede. Det viser sig at de uventede gaver altid er bedre end min begrænsede fantasi.

Jeg ledte efter sandstrand og det blev tusmørke og vi var trætte. Men Kajakhotellet er et velsignet sted. Her tog jeg min EPP2 for snart 15 mrd siden hos Jes. Nu sad sup-Søren og Pernille og nogen andre engle klar til at hjælpe mig op og give mig en krog jeg kan sove i. TAK I fantastiske mennesker. Og tak sup-Søren at jeg bare må ringe hvis jeg får brug for det.
I morgen tidlig skal jeg gennem Kbh mens vandet er lyseblåt på fcoo og så skal jeg bare restituere resten af dagen på Charlottenlund camping hvis der er plads. Og så bliver det måske mandag jeg spiser frokost i Snekkersten og kommer hjem inden solnedgang - måske ... Om Gud og vejret vil.
Det er sjovt at være i kendt vand igen - og nyde en ren orangerød solnedgang over Lufthavnen.
Lå i dag på vander og sang - og ved godt hvad næste linie siger, men får alligevel tårer i øjnene når jeg når til:
Og salighedens tonevæld skal bruse som et hav
som sus af skov en sommerkvæld når himlen er som rav

Ingen kommentarer:

Send en kommentar