mandag den 21. juli 2014

hjem - dag 28 Brådebæk 45 km - 869 km

Vågnede som vanligt i løbet af natten - kl. 4 gik jeg en tur ned og kigge på vandet, som var lidt bølget og vindigt. Kl. 6 tænkte jeg at jeg måske skulle prøve at tage en lille bid søvn mere - og næste gang var kl. 8:30!!! Aldrig sket før på hele turen. Men måske har det alligevel betydet noget at jeg lå i skygge i en have hvor jeg vidste der var helt fred og ro.
Martin og Helle hjalp mig ned til vandet med al mit habengut og jeg drog af sted kl. 10.
Tak - kære mennesker. For alt hvad I fyldte på mig af gode ting.
Også musikken Martin - "angels in the wilderness" med cowboy junkies og "legetøjstulipanbakken". På hver deres måde så fine.


Det gik bare støt og roligt nordpå. Så fantastisk at mærke alt det kendte - med nye øjne. "Man kan ikke bade to gange i den samme flod" har Heraklit sagt; både vandet og jeg selv er forandret. Det mærker jeg nu.


Vi tog direkte fra Skovshoved mod Taarbæk, med et lille opholde derude, nemlig ved Knud, som vi altid hilser på når vi ror forbi. Den gamle grønlandsfarer har sagt, at han ikke ved hvad der venter, men han drager altid videre frem - videre frem. Netop. Da jeg tog af sted på min tur var jeg ret sikker på at hjemturen ikke skulle gå øst om Sjælland hjem - men det skulle den. Jeg rullede lige til ære for ham derude på afstand og sagde tak!


Efter et besøg på toilettet i Vedbæk satte vi kursen direkte mod Snekkersten og kom godt udenom Rungsted og alle de andre kendte havne. Jeg var ikke klar til at komme tæt på endnu ku jeg mærke, og det var helt ok med Mille. Der er så stille derude - lydene fra land er væk, og stilheden afbrydes kun af motorbådene fra tid til anden - og så den fjerne dybe lyd af de store skibe lang ude.
Genkendte det gule fiskerhus i Snekkersten hvor vi havde mødt den gamle mand og hans hund da Mille var på indvielsestur sidste år med Gaia og lille µ. Det er et godt sted, og den gamle mand var der med nogen af vennerne! Vi tog en sen frokost der - og det var så den officielle afslutning på turen. Nu skulle vi bare hjem til Rungsted; helt stille og roligt og kystnært.


Både Mille og jeg smilede stort da vi efter Louisiana så Gaia og papasan Henrik i det fjerne. Tak!!! Henrik har fulgt os tæt og været den bedste livline man kan tænke sig og det var SÅ godt at mødes og følges hjem. Han ved om nogen hvad det vil sige at komme tilbage efter en lang tur (sidste sommer - Sydsverige rundt 6 uger og 1400 km!!) Tilbage i klubben blev Mille vasket grundigt lagt på plads til alle de andre - tror der bliver fortalt historier i nat :- ) Og lille µ blev krammet. Vi blev kørt helt hjem og nu er der pakket ud og vaskemaskinen kører - og her er helt stille! Jacob er på Langelandsfestival og der er nogen dage til at lande langsomt - og til at tage nogen ture sammen, Mille og mig!


Har i dag sunget versene om Vorherre der byder til fest i kærlighedens sale hvor vi sluger livets tale:
At livet det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær, på trods af det der smerter, og kærligheden er og blir, og hvad end hele verden sir, så har den vore hjerter.


så skuer jeg udover havet - så finder jeg hjem
tak for turen!

2 kommentarer:

  1. " Den der begiver sig ud i kajak ,vender aldrig nogensinde tilbage..som den samme person..! " Jim Danielsson - svensk kajak ikon.
    Vi ses på vandet :)
    papasan

    SvarSlet
  2. Tak søsterhavkajak for at komme hel hjem, fantastisk at følge dig her på blokken, men hvor var det rart at kramme dig velkommen hjem idag. Og gør nu det jeg sagde ;-) skriv skriv skriv ;-)

    SvarSlet